7. juni 2023 udløstes spændingen på demensafsnittet på Plejecenter Solsiden i Nibe, idet kunstneren Peer Poulsen og plejehjemsleder, Marjo Spitzel i fællesskab trak klædet væk fra et meget flot maleri. Tinghuset på Torvet og Guldgåsen var centralt placeret omgivet af Dommergården, Nibe Kirke, Nibe Kapel, de røde huse på havnen og en stor og varm sol strålede ned over Nibe by.
Dette er indkøbt for en del af den donation, som afsnittet fik doneret af LC Guldgåsen. Maleriet er tænkt, som et motiv, som beboere, personale og pårørende kan sætte sig og kigge på og få en snak om Nibe.
Ved afsløringen deltog, beboere, personale, plejehjemslederen, kunsteneren og en flok guldgæs.
Den 17. april 2024 blev der yderligere doneret 2 lækre stole til demensafsnittet på Plejehjemmet Solsiden.
De to lækre stole blev leveret af den lokale møbelhandler Bruno Sørensen. Derudover blev der indkøbt 2 remisens/erindrings kasser som indeholder materialer fra år 30’ og 40’. I disse kasser er blade, bøger, grydeskeer, madam blå rivejern mv, som kan danne grundlaget for en god snak om tiden tilbage til den gang man var barn/ung.
På billedet fra venstre: Bruno Sørensen. Guldgæssene: Marianne Kragelund, Susanne Lyngby, Annette Wie, Susanne Sommersang. Beboer Else Christensen