Den 2.5. 2003 blev Lions Club Nibe Guldgåsen chartret på Nibe Rådhus.
Nibe Lions Club var moderklub for Gæssene. Dengang var der 21 medlemmer i klubben med charterpræsident Susanne Jensen.
Gennem de 15 år har klubben arrangeret mange forskellige aktiviteter, hvor alt overskuddet gennem årene er doneret til humanitære formål. Dels lokalt, nationalt og internationalt. I 2017 blev der doneret 80.000 kr. og gennem årene er der doneret 750.000 kr. I 2018 har klubben 35 medlemmer.
Lions Club Guldgåsens medlemmer er meget nemme at genkende i bybilledet i de grønne jakker med Lions Logo. Guldgåsen har nu klublokale i Nibe Idræts og Kulturcenter, hvor der afholdes et månedligt klubmøde med mange forskellige emner og foredrag. Andre gange er klubben på virksomhedsbesøg, besøg på gallerier, humanitære foreninger samt sjove tiltag som Desperate Housewives Rally. Der lægges vægt på et sjovt og velorganiseret klubliv med plads til forskellighed blandt guldgæssene. Sidste år var Guldgåsen sammen med Lions Nibe arrangør af Lions Distriktsmødet. Vi arangerede også foredrag med Julius og Peter Mygind om misbrug. Foredraget var en donation til elever i 6.,7.og 8. klasserne i Nibe gamle kommune.
15 års fødselsdagen blev fejret til årets sidste klubmøde, hvor der samtidig afholdtes sommerfest for guldgæssene.