Repræsentanter fra Lions Club Guldgåsen var på visit i Nibe Ungdomsklub for at møde klubbens leder Leif Nilsson, personalet og de unge klubmedlemmer. En del af overskuddet fra salget af Guldhæfter i 2023 havde Guldgåsen valgt at donere til Nibe Ungdomsklub. Og ved denne lejlighed blev donationen overrakt af Susanne Jensen fra Guldgåsen. En del af de unge var også til stede.
Beløbet tænkes anvendt til indretning af klubbens opholdsrum og til at forbedre knallertværkstedet. Begge dele er noget, der skal aktivere medlemmerne og som følge af dette give ejerskab til klubbens rum.