I forbindelse med LC Guldgåsens generalforsamling 7. marts havde vi i klubben den glæde at optage to nye medlemmer.
Traditionen tro gik turen i samlet flok fra Cafe Julin til Guldgåsen, hvor selve optagelsen fandt sted.
Efter veloverstået generalforsamling havde vi et indlæg ved distriktsguvernør Jens Ole Jørgensen, som informerede om, hvad der rører sig i distriktet.
I Guldgåsen var vi heldige, da Jens Ole havde påtaget sig opgaven at samle soveposer, underlæg, tæpper m.m. fra lionsklubberne. Midt i denne uge kører en bus fra Hjørring, til Polen, hvor de indsamlede ting videregives til Lions i Polen, som sørger for fordeling at soveposer m.m. til flygtninge fra Ukraine. På hjemvejen til Danmark er der 50 ukrainere med, som indkvarteres i Hobro og Hjørring. Med i bussen er Jens Hald og hustru. Det er på Jens Halds initiativ (LC Hobro) at denne hjælp er realiseret – tak for det.
Et fornemt eksempel på hvordan Lions samarbejder på tværs af landegrænser. Lions som for øvrigt er verdens største organisation af frivillige indenfor humanitært arbejde.
Denne aften donerede LC Guldgåsen med glæde 10.000 kr. til Ukraine